Hvorfor gør vi det egentligt?

Hvorfor gør vi det egentlig?

 

Hvorfor gør vi det egentlig?
Vi har så mange skønne venner og en fantastisk omgangskreds herhjemme. Vi har en dejlig familie, der altid er der hvis vi har brug for dem. Vi har

et fint lille hus, vores mindste går i verdens bedste vuggestue, og den store i en virkelig god folkeskole i en skøn harmonisk klasse.
Benjamin har et fint job, fede kollegaer, god pension (?! WTF?) og stabilt job og jeg er under uddannelse og har prøvet forskellige brancher af og elsker at udvikle mig.
Hvad er det der gør vi tager afsted? Når man sidder en aften alene, med stængerne smækket op, dansk tv, en kop kaffe, ungerne sover og lige får læst den spank/danske avis online og det så egentligt går op for én, at jeg overhovedet ikke aner hvilken regering de har i Spanien?

 

Hvad er det vi har gang i?
Men for os, handler det virkelig om at bryde mønstret. Hvis vi fortsætter vores liv som som nu (Bevares, der åbnes altid nye døre og muligheder) så ved jeg bare hvor vi er om 5-10 år. Jeg sidder igen en aften, i pisse kulde med kolde fødder og næse, med fødderne oppe i et parcelhus, ungerne sover, manden er til poker og imorgen er det mandag og så skal vi op til det samme job igen. Vi skal hente ungerne, gerne inden 16, der skal handles og laves mad og så skal børnene lige krudtes af og lege i en times tid og så i seng. Og så igen.. Dagen efter.. Det samme.. Måske lige afbrudt af 1-2 timers fritidsaktivitet, de skal køres til. Så kan vi glæde os og se frem til sommerferien, og dem der har råderum, kan også lige nyde frugten og nappe en skiferie i uge 8.

 

– Og det er der bestemt ikke noget i vejen med som sådan, for sådan er der masser af familier der lever. Det er jo nærmest opskriften på en dansk families hverdag.

 

Jeg kan bare ikke.. Og jeg har simpelthen ikke lyst til at blive ved med at træde i det samme hamsterhjul. Jeg har ikke lyst til at sidde en dag med mine børnebørn og ikke have levet livet og forsøgt en masse, oplevet en masse, givet mine børn muligheder og chancer. Ja gu’ er det lettere angstprovokerende, men hold op hvor er det lige dér man mærker at man lever og at man tør sige fra og kaste sig ud i noget nyt sammen. Vi har efter vores sommerferie i 2016, fundet ud af hvad vores fælles værdier er for vores fremtid med børnene. Og hvor er det skønt, at smide paraderne, frygten for det nye og bare kaste sig ud i noget nyt.
Helt ærligt, hvad er det værste der kan ske?

 

At vi har fået en på opleveren og tager tilbage til Danmark igen? I så fald, så er det prøvet af, og vi vil ikke fortryde at vi ikke greb chancen da vi fik den.
Så hvorfor gør vi det? Jamen mest af alt, så håber jeg at det der venter os er mere tid med vores børn. Ganske enkelt.
At kunne leve et liv med de børn og for de børn vi sat i verden

 

Det er vigtigt for mig at pointere, at dette er vores værdi og vores holdning og bestemt ikke fordi vi synes at der er rigtige eller forkerte måder at leve sit liv på. Jeg håber bare inderligt, at man lærer at leve sit liv på sin egen måde og for sig selv og sin familie, den ene gang vi nu er her.

2 tanker om “Hvorfor gør vi det egentlig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *