Lejlighed i spanien

Det der med at finde bolig…

Okay, så er det at ens tålmodighed bliver sat en knivspids på prøve alligevel.
Hér gik jeg og troede, proklamerede og mente at jeg var den dér laissez faire type. Nuvel, det er jeg også, til sokkeholderne, men derunder/over (? – jeg aner ikke hvor sokkeholderne egentlig sidder?) anyways..

at finde en bolig i Spanien er ikke svært. For der er så mange skønne boliger at vælge imellem. Til ethvert budget. Der er mange fine områder, skønne byer og muligheder dernede.

Benjamin skal møde ind på kontoret i Nueva Andalucia, så som udgangspunkt, vil vi gerne bo deromkring. Mest af alt fordi det er en skøn by, smukt og så er det tæt på Marbella og Puerto Banús, altså et område med muligheder for gå-afstand til ballade når jeg lige skal bruge lidt tid til at falde til for ungerne og jeg, og formentlig uden en bil.

Men  i hele “finde-bolig”projektet har vi ændret prioriteter undervejs. Og her tilbage til min selvopfattelse og udfordringer. Altså her sidder vi, imellem jul og nytår, og har fået underskrift på vores hus og skal igang med at booke fremvisninger på de boliger vi gerne vil ud at kigge på når vi tager til Marbella d. 11-13 Januar, og så er vi ude i aaaaal for god tid.. Jeg mener? Vi skal afsted om 14-16 dage, og flytte ind 1 Februar!? Og vi er i for god tid??! Okay, ro på..

Oh Lord.. Vi kan snildt slå koldt vand i blodet, og først vente med at booke fremvisninger til et par dage før vi lander.
Okay, fair nok, hvis det “bare” var en ferie-lejlighed, men vi har nu altså tænkt os at bo i Spanien på ubestemt tid og starte med at leje en bolig i min 12-24 mdr. Så det er edderbrodérmer nervepirrende at sidde herhjemme, og ikke kunne gøre hverken fra eller til og bare håbe på at de lejligheder vi har udset os, ikke bliver nappet.
Vi er også ude i, om vi bare skal sige ja til en af dem vi er vilde med, og så bare satse.. Men.. Hér tror jeg at vi lige bevarer ilt tilførslen i kasketten og venter til vi kommer derned.
Det er jo heldigvis liiiige om lidt.
Men vores prioriteter er luft omkring os, kvadratmeter så der er plads til at vores dejlige venner og familie kan besøge os i tide og utide. Min. 3 soveværelser, en skøn udsigt og gerne i et lidt hyggeligt byggeri og ikke en super høj etage ejendom.
Det skal nødvendigvis ikke være gå afstand til Marbella Centro, jeg kan da bare hoppe på en bus derind af, hvis jeg vil det. Og strand er heller ikke en nødvendighed, så længe at vi har poolen 😉
Hmmm.. Benjamin skal arbejde på hele kysten, så det er ligegyldigt hvor han bor i forhold til job, han skal jo bare have en bil. Vi prioriterer selvfølgelig også skole og daginstitution til de små i kort afstand, men det er vores indtryk også at der er i alle de små urbanisationer.
Lige nu, er vi lidt vilde med Benahavís, Elviria og Nueva Andalucia.
Så kommer bestemt med en update om boligsituationen, så snart vi ved mere fra vores lille get-away tur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *