Bolig i Spanien

Boligjagten!

Puha! Det holdt hårdt, vi har været i Marbella i et par dage og se på boliger i sidste uge. Vi havde faktisk kun 2 dage dernede, og der skulle vi se ca 8 boliger.
Vi landede onsdag aften, og havde første viewing torsdag “morgen” kl. 10:00. Den første mægler, frisk ung fyr måtte beklager, da udlejers mægler desværre lige var rejst og ikke kunne fremvise boligen alligevel.. Okay, så er vi i Spanjak mode..

Det var ærgerligt, for det var faktisk en af de boliger vi havde set hjemmefra, som vi synes var ret lækker.
Vi har haft adgang til en masse gode sider til at finde lejebolig i Spanien. Vi har brugt nogle backend sider, som  mæglerne har adgang til. Der er alle boliger tilgængelige. Udfordringen ved ovenstående sider, er at der tit er boliger online, til at fange folks opmærksomhed, men så er de for længst udlejet, det har været en del spild af tid faktisk.
Så et godt råd er at finde en mægler, som hjælper dig igennem boligjagten, lad være med at bruge energi på at forelske Jer for meget i en bolig, for de ryger så hurtigt, så hellere komme ned og blive positivt overrasket. I Spanien, har man både en der har køber/lejers interesse og sælger/udlejers. Du sparer ikke penge på at springe den ene del over, så team up, med en dygtig mægler, en der kender områderne og evt. en der taler dansk, og som kender dine behov.

Anyways, vi havde valgt boliger ud i forskellige områder og i forskellige stilarter, for at se hvad vores behov reelt var.
Og det er virkelig svært til gengæld! Hvad ER vores behov? Vi ved godt hvad vi vil have hvis vi skulle derned på ferie, eller bo i et par måneder. Men, hvad vores dagligdag bringer dernede, det aner vi jo faktisk ikke. Ja, vi craver solen! Men bliver det too much? (Nogen siger dét, meeen I really dont think so, though..)
Men vores hoved prioriteter er jo selvfølgelig afstande til skoler og daginstitutioner. Gerne en lille indkøbsmulighed indenfor okay afstand. Et aflukket miljø, så ungerne kan lege trygt uden biler osv.
Plads til at når vi får besøg, at folk ikke føler at de er til gene for os, og uden at vi selvfølgelig føler os invaderet når der kommer gæster. Og så også gerne groundfloor, det er bare nemmere med børn og hunni.

Benahavis, Lejlighed i Spanien
Det hér er udsigten man får fra Benahavis. Den er er jo breathtaking og det er svært at vælge det fra på prioriteringslisten. Smukt!
SanPedro, Lejlighed i Spanien
Fantastisk udsigt i San Pedro, nede ved stranden

Vi så en del skønne boliger, vi var i Benahavis til at starte med, videre til San Pedro og Guadalmina og sluttede af i Bahia de Marbella med en gå tur nede ved stranden og et kompleks som vi skulle starte med fredag morgen at se en bolig i. Det så bestemt lovende ud. Det hele ligger inden for 10-20 minutters kørsel omkring Marbella centrum. Overgangene fra de forskellige områder/bydele er ikke så store, så man kan snildt åbne sin søgning op til alle byer og områder omkring Marbella.

Der er kæmpe forskel på lejebetingelserne bolig til bolig. Så selvom en bolig var perfekt, så havde den måske urimelige terms, vi valgte også 2 fra da de var østvendt, uden mulighed for lysindfald og sol efter 12 middag. Og det kan godt være at jeg ikke vil være i direkte sol om sommeren, men jeg vil have muligheden om vinteren dernede – jeg rejser satmer ikke til Sydspanien for at bo i skyggen hele året 😛

Den bedste Paella i Marbella
Nå ja, til aftensmad nappede vi lige hvad er kåret til egnens bedste Paella på TripAdvisor altså.. Hummer, reje, muslingeorgie going on

Vi var virkelig trætte fredag morgen, det er virkelig en hård omgang at se på boliger, og have en million tanker/forventninger og krav, omkring noget man i bund og grund ikke aner hvordan vi prioriterer når vi først bor dernede. Men vi må tage chancen.

 

Vi endte med den sidste bolig, som vi ingen forventninger havde til, vi havde ikke set den online og Benjamin og mægleren havde endda talt forbi hinanden omkring den, og vi havde lavet lidt grin med hele sprogbarrieren og de spanske/danske arbejdsmentalitets udfordringer 🙂 Men vi besluttede os for at tage ud at se den, og så derefter måtte vi tage vores endelige beslutning.
Den var jo så heldigvis alt hvad vi søgte! Så perfekt altså..
Den ligger i gated område, med lille have, stor overdækket terrasse og tagterrasse/solarium, der er 3 værelser med tilhørende badeværelser (jeg har ikke helt luret hvem der skal rengøre alt det dér endnu…) Det er et townhouse, der er i 3 plan, så der er luft omkring os til naboer, luft omkring os når vi er indendørs med og uden gæster.  Der er 10 min gåtur til stranden, 5-10 min. kørsel til Marbella centrum, udsigt til vandet og det smukke ikoniske bjerg, La Concha, lige i nakken. Smukt område!

Vi flytter ind til Februar! Det er lige om hjørnet! Jeg glæder mig til at vores egne møbler kommer derned og vi rigtigt kan begynde en hverdag sammen.

Sjiiiiiiit vi glæder os til at bo de næste mange år i urbanisation, Arco Iris.

 

Bolig i Spanien Bolig i Spanien Bolig i Spanien Bolig i Spanien

 

 

11 tanker om “Boligjagten!

  1. WOUW med WOUW på?Selvom jeg sidder her på Christianhavn, midt i smørhullet, kanalerne som nabo, alt indenfor rækkevidde, fed bolig og kæmpe terasse, ja så bliver jeg NØDT til at være KAMP misundelig på jeres beslutning…..det har været MIN store drøm i årevis….fantastisk sted i verden, fantastiske mennesker, vidunderligt klima året rundt…. alt det bedste til dig smukke, og til din familie…blir spændende at følge jer….knus M

    1. Hej Sødeste Martin! Jamen altså, det er med at gribe de muligheder livet byder én undervejs, og denne her var bare for spændende til ikke at gøre det. Nyd dit Christians Havn! Den næste drøm, skal nok komme en dag, når det lige passer ind! Du ville passe perfekt ind nede på solkysten! Når tid er, så finder vi et lækkert sted til Jer 😉
      Og tak for dine varme ord! Mange knus Manja!

  2. Hvor er det fedt for Jer og modigt at tage den beslutning :o)

    Jeg drømmer selv om at leve/bo i Spanien og er da også sikker på at det er der jeg ender, når børnene har fløjet fra reden.

    Er dog lidt nysgerrig for at høre hvad i har tænkt jer arbejdsmæssig ? Har i allerede noget i sigte eller har i en god opsparing som gør det ikke er noget i skal tænke over ;o) Dette er ihvertfald det jeg har gået og tænkt over, hvis min mulighed skulle dukke op.

    Ønsker Jer pøj pøj med det hele, glæder mig til at følge Jer !

  3. Jeg er SÅ vild med det og glæder mig så meget til at besøge jer med større eller mindre del af familien pakket ned ?❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *