At flytte til Spanien fra Danmark som familie

Hvorfor er det så hårdt at savne?

Nu har vi været afsted i en måned. Min mor sagde forleden “Så, nu er Jeres ferie altså ved at være slut, nu kan I godt komme hjem!” Det var en sød tanke, og faktisk et af de spørgsmål/konstateringer vi har fået en del undervejs. Altså, “Hvornår mon det går op for Jer at det ikke er en ferie?” 

Og det stadie har vi egentlig aldrig rigtig været ved. Vi har været fuldt bevidste om at det her ikke er en ferie, vi skal ikke tilbage til Danmark lige om hjørnet, vi skal ikke bare dase hernede og så med flyet retur.
Det både en fornuftig bevisthed og kommunikationen omkring det, der selvfølgelig bidrager til det. Men samtidig er der en stor forskel på ferie og flytning. Vi har flyttet alle vores ting herned, så det er vores sofa, vores spisebord, vores urtepotter og tøj osv. der er med hernede, det gør som udgangspunkt og en stor fordel/forskel. Så er der alle de praktisk elementer i sådan en flytning. Vi har lejet bil i et par måneder, vi har betalt husleje, (også forud) der er installeret wifi og IPTV (Yeps, fuld skrue for alle de danske og skandinaviske kanaler) fået NIE nummer til arbejdstilladelse osv. Så alle de ting, gør selvfølgelig at det på ingen måde føles som ferie for os. Det er nok snarer for dem vi er rejst fra, der ikke er i samme position som os hernede.

Men selvfølgelig savner vi alle vores venner og familie. Jeg sad bare forleden da og tænkte over det med savn. Hvorfor er det at man får let våde øjne, nedadgående mundvige og lige skal samle sig når der bliver sagt, oprigtigt i den anden ende af FaceTime, at vi savner Jer?
Det er underligt, at det er pålagt en negativ følelse at savne. Det er jeg virkelig bevidst om at det ikke skal være. At savne, skal være at glæde sig til næste gang man ses, for det gør vi! Vi er ikke forsvundet, forladt eller døde. Vi er lige hér, ligesom I er lige dér. Heldigvis!
Men hvorfor bliver man så rørt, hver gang man tænker over det? Jeg håber at det bare er en proces, om en omstilling af den vante tankegang.

Jeg vil for alt i verden hellere have et smil på læben og små happy dancers inde i hovedet, der glæder sig til næste gang vi ses, eller facetimer eller hvordan vores næste møde bliver.  Den stemning og følelse vil jeg gerne give videre til mine børn. Især når vi har taget et valg for dem, at flytte 2500 km væk fra venner, familie og vante rammer.

Booket med besøg og facetime mere end normalt
Vi er så priviligerede at vores kalender er stort set er fuldt booket indtil medio Juli med skønne besøg fra familie og venner – Det er skal I vide at vi sætter kæmpe stor pris på! Især fordi at vi ikke kommer til Danmark lige foreløbigt, dels fordi vi lige skal falde til og ungerne ikke skal forvirres, men også fordi jeg simpelthen har købt for mange nye møbler og sko hernede, så der er ikke råd 😉

Og faktisk, så er vi meget mere bevidste om at huske dem vi har kær i den anden ende når man er så langt væk. Det er en drøm at man har sms’er, msn og facetime nu til dags. Vi har så let ved at ses, vi ses bare på en anden måde igennem skærmen, og en helt anden måde når i kommer ned og besøger os. Tænk at man kan være så heldig at have sine venner på besøg i flere dage af gangen, og faktisk være sammen på en helt anden måde end hvad der var normalt for os før.
Jeg elsker Spanien! Og jeg elsker følelsen af, at denne her beslutning er helt rigtig for os!

Vi savner Jer helt ind i hjertet!

 

At flytte til Spanien fra Danmark som familie At flytte til Spanien fra Danmark som familie At flytte til Spanien fra Danmark som familie At flytte til Spanien fra Danmark som familie At flytte til Spanien fra Danmark som familie At flytte til Spanien fra Danmark som familie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *