Første dag i spansk skole

Første dag i spansk skole

Vi har læst flere beretninger omkring hvordan den spanske skolegang foregår. Men man ved jo ikke helt hvordan det er, før man selv står i situationen. Vi vidste at skolerne var med høje porte, hvor forældre ingen adgang har, og de åbnes lidt i 9 om morgenen og åbner igen lidt i 2 om eftermiddagen, hvor man så kan stå med alle de andre forældre og hente sit guld. 

Vores første møde med skolen, var fuldstændig som forventet. Lukkede porte, ringeklokke der ledte os ind til sekretariatet, der kun har åbent mellem 9-10:30.

Den første skoledag
Den første skoledag i spansk skole startede lidt i 9 imorges, hvor vi mødte ved porten og ventede til de åbnede op til skolen. Da porten åbnede forsvandt alle forældrene og ungerne løb ind på skolen. Vi ventede lige til alle var igennem og gik ind i foyeren, hvor vi “havde fået dispensation” til at gå med ind, når nu det var den første dag. Vi blev velmødt af søde damer, der hilste pænt på Carlos og jeg, endda også en forælder der vidst havde en dreng i samme klasse som Carlos’ skulle gå i.
Der var en lærer henne og hilse på os, som udfra det spanske jeg forstår vidst også er en af lærerne i klassen.
Carlos blev hentet af Monica, den søde dame vi talte med igår, og vi sagde farvel, han stak mig lige et ekstra stort knus da jeg smilende ønskede ham en fantastisk dag! Og lovede ham at jeg var der kl 14 igen, når dørene åbnede.

Jeg kunne godt se at han blev lidt ked af det inden i, men øjeblikket gik hurtigt forbi og jeg var ude og han afsted med Monica, som holdt ham i hånden.

Mor talte minutter
Det var jo hæsligt at sidde og vente derhjemme imens, men heldigvis gik dagen hurtigt og Vegas og jeg kørte afsted kl 13:30 for at være i gooood tid derovre til han kom ud. (Vi bor 5-7 minutter fra skolen)

Så står man der udenfor, med alle de andre forældre der henter børn lidt i 14 og venter på de små kommer ud. Det er en ret sjov måde, men også super fint, der er masser af socialt kan man mærke, folk kender hinanden og så bliver børnene ikke curlet ind i klasseværelset 😉

Dørene blev åbnet og jeg stod spændt som en flitsbue og ventede på at se krøltoppens ansigt. Hans lærer fra om morgenen, stod i døren og sagde farvel til ungerne og smilede så sødt og sagde at alt var gået så fint, til mig! Og lige øjeblikket efter, kom bassen ud med det største smil i hovedet og et rungende
“Det har bare været en PERFEKT første dag, mor!”

Åh så skønt! Kæmpe lettelse, og fuldstændig som jeg havde håbet og ønsket. Jeg skal da ikke være bleg for at sige at jeg hulkede en smule i bilen bagefter af stolthed og lettelse. Hold nu kæft, hvor er han sej, min lille (ellers så) følsomme gut!

Dagen blev fejret på yndlings caféen, Celicioso med lillebror og mor.
Hvor er det skønt, at mærke at man har børn der kan klare hele verden. Især når man som forælder begynder  at få ondt i maven over de valg man har taget på sine børns vegne. Selvfølgelig kunne han klare den, men det er trods alt vores følelser og tanker der har valgt at tænke sådan. Og ikke barnet.
Og så klarer han det bare med stil! Jeg er fan af ham..

Jeg har desværre ingen billeder, for var travlt optaget af Carlos’ dag 🙂

14 tanker om “Første dag i spansk skole

    1. Sidder helt med et med en lille tåre i øjet over din fine beretning Manja, kan kun forestille mig hvordan du må have haft det da døren lukkede. Men hvor er han god og sej, de børn er bare mere omstillingsparate, end vi voksne nogensinde vil blive… Synes stadig i er så seje for at turde gøre det, jeg elsker at læse dine fine historier.
      Varme tanker og ret meget misundelse til jer
      Stine

      1. Orgh hvor er det dejligt at læse, at du følger med på sidelinien. Det har satmer ogå været hårdt, og selvom man forbereder sig mentalt på det og VED at det kommer lige om hjørnet, så kan man bare ikke helt forberede sig alligevel. Men nu er alt godt! Han er en glad dreng 😀

  1. Årh jeg sidder her med klumpen og tårer i øjnene! Jeg er så lettet, stolt og fyldt med kærlighed. Jeg er så glad for det gik så godt!! ❤

  2. Årh, denne læsning kunne mærkes helt ind i mor-hjertet og jeg fik sgu lidt våde øjne ❤ Hvor er det dejligt at det er gået så godt. Kan virkelig godt forstå at du er pavestolt af ham. Sej fyr!??

    1. Aj men det der mor hjerte og bekymringer kommer til et helt andet niveau jo ældre de bliver, siger jeg bare! Puha! :-O Men han er sej og har haft en god dag igen idag! 😀

  3. ❤️❤️
    Tak for opdatering, tror vi er mange som har ventet spændt på denne tekst. ????

    Seje C (og mor) ??????

    Knus

    1. Tak for dine tanker, smuks! Han har haft endnu en god dag idag 🙂 Så skønt!!! Jeg stikker ham en high five fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *