Nogen er savnet...

Når man bliver ramt af virkeligheden…

Vi har heldigvis haft en del besøg fra familie og venner fra Danmark efter vi er flyttet til Spanien.
Og så er vi ret vant til, fra Danmark, at have gæster og at være sociale tit. Lige så tit, som vi elsker at være os selv og max stene i bar røv og gummisko..

Vi bliver selvfølgelig mødt, med indstillingen om at “Pas nu på at det ikke bliver for meget” og “I skal også være Jer selv” osv. Og dét er vi bestemt også. Alle de dage der ikke er overnattende gæster,  er vi jo ret så meget os selv, stadig. Vi har ikke lige en stor vennekreds lige om hjørnet som man lige napper en kaffe med, og Benjamin tager ikke lige til fodboldtræning en aften og hygger med sine drenge, som vi gjorde i Danmark. Så vi er ret intenst sammen, som familie. Og det er netop én af grundene til at vi rejste på eventyr.
Well! Det sociale behov er bare helt anderledes når man skal starte et nyt liv op i et andet land.
Det er en af de ting, vi vidste fra starten ville være hårdt, og ville blive svært som voksen, især som familie, at stifte nye bekendtskaber. Især fordi “vi jo ikke mangler noget” med så mange gode venner i Danmark.

Derfor bliver Benjamin også sendt ud og spille poker i ny og næ, og jeg nyder de timer om dagen jeg har fri, imens ungerne er i skole/institution, og har heldigvis Karen der jo altid er klar på en kaffe eller en tennisdate.

 

Vi er meget glade for at have besøg hernede, og har “for god ordens skyld” også lavet Houserules, til de overnattende gæster. Det blev jeg enig med min svigermor om, at det var helt okay. Især fordi det er vores hjem, og ikke en feriebolig, hvor der nogen gange kan herske andre ferie-relaterede regler. Det kan vi desværre ikke hér. Reglerne er ikke strikse, de er almindelig sund fornuft, for vores vennekreds, men alligevel er det fint lige at skrive det ned, så man lige får afstemt forventninger omkring besøget.

(Jeg smækker dem, gerne op hvis der er andre der har brug for inspo til at formulere det, uden at lyde som en strid kælling, for jeg magter altså ikke at have shoppingposer i stuen, og badedyr og grimme håndklæder i hele haven, gad du?? 😛 )

Anyways, i bund og grund skulle dette indlæg egentlig handle mest om, at det er SÅ hårdt ved at sige farvel.
Hver gang, vi har haft gæster, efterlader det et kæmpe tomrum, og vi har alle 4, sådan en “vi-går-lidt-ind-i-os-selv” dag.

 

Det er ren afslapning, en dag revet ud af kalenderen, enten i soveværelset alene med en krydsord, film i stuen, ipad, rester i køleren, stilhed og lure… Jeg sover SÅ meget når vores gæster er rejst (..og græder lidt.) Jeg skal liiiige have det ud af systemet, det er simpelthen sådan en skør oplevelse.
For jo, jeg er da på! Bevares, men jeg er absolut ikke tourguide eller madmor. Men, det er svært at navigere i at vi har en dagligdag og skal op og afsted, har rutiner som vanligt og samtidig have gæster på besøg som er på ferie og som vi gerne vil holde fri med oveni. Det lærer vi, som vores gæster, nok med tiden. Indtil videre, er det bare nogle dejlige lange aftener, med vino på terrassen, der gør, at det er svært at stå op dagen efter..

Det er også meget intenst, når vi har besøg, for vi har savnet vores kære, og vi ved ikke lige hvornår vi ses igen måske. Så det at få styret et veninde behov, for at det slutter lige så brat efter 1 uge, eller et par dage gør virkelig av. Der er ikke en tvivl om at jeg glæder mig til, at vi er mere økonomisk etablerede, så kan vi rejse lidt frem og tilbage i ny og næ, og hænge med vores familie og venner, de stunder hvor vi ikke er priviligerede at have besøg hos os.

Tak til alle vores venner der har været her, og kommer og vil. Og især vores familie! Tak for Jer. I er SÅ savnet.

Nå! Nu vil jeg sætte mig tilbage og glæde mig til næste besøg  og derefter liiiiige fise et smut på apoteket for at se om man måske kan få antabus i håndkøb hernede?! (For Holy Fuckles, for en omgang sprut-anemoner der har været forbi 😉 )
Her er lidt billeder, fra den sidste tid med “ferie”

Kys herfra!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

IMG_3663 IMG_3662

Filippa og min dejlige veninde Stella, vi var så heldige at fejre Filippas 10'års fødselsdag

Filippa og Carlos på bådtur i Malaga

Carlos skat
Booooat trip in the harbour ;)

 

5 tanker om “Når man bliver ramt af virkeligheden…

  1. Jeg ELSKER JER!! Og i gør det så pisse godt. Jeg kan godt forstå det kan blive hårdt, og du ringer bare anyday! Og Ja, hvem gider han badedyr i stuen! ❤️❤️❤️❤️

    1. Elsker dig og savner dig! Med mindre at det er en pink blogger flamingo, så bliver den i haven ;-P

  2. Ha ha ha’ har både skrald grinet og trillet en tårer. Pludselig har jeg endnu en veninde som mærker “skyggesiden” af at være væk hjemmefra, du ved jeg har været bekymret, men jeg ved at du har fat i den lange ende og jeg er sikker på at det at du har valgt at skrive er SÅ god en ide, for man får lige vendt det hele og der ved jeg at jeg skulle have været meget bedre til selv lige at mærke efter og reflekteret. Du er så pisse cool! Og ja tak, smid gerne lige houserules up! Dem kunne jeg fandme godt have brugt 😂😂

  3. Mener du neon pink og sorte bade håndklæder med et omrids af Costa del sol?! 😂😂 kan du så ikke lige sende dem hjem til dk! Vidste der var noget vi have glemt!🙌🏻😂

    Pis dejligt indlæg! Jeg ville aldrig kunne gøre som jer! Jeg har ikke nosser nok! I er så seje i har gjort det! 🙌🏻🙌🏻

    Hils dine drenge og gov dem møsser!💋

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *