IMG_3344

Hey, blev han blefri, den lille bisse?

For godt 2 måneder siden, bad jeg om Jeres bedste Mama-tip omkring at få de små ballademagere blefri. Jeg fik SÅ mange gode råd og tanker med på vejen! Det var så fedt, for hold da op hvor man glemmer det fra den første til den næste?! (…-eller er det bare mig? De 6 år imellem drengene eller al den acetone jeg har sniffet de sidste mange år?? Hmmm?…)


Jeg fortalte Benjamin, at jeg havde spurgt Jer til råds og at jeg havde fået så mange kvalificerede muligheder på, at få Vegas ble-fri på. Hans svar var, noget med et blik først, som let indikerede at “skal jeg blandes ind i det?!” og så en konstatering a la – “Kan du ikke bare fortælle mig hvilken slagplan vi kører og så er det ligesom det projekt vi kører med?”.. Heri, ligger der jo selvfølgelig stor tillid til at “Mama got this” 😉

Oh well! How did it go?
Vegas blev blefri på 2-3 dage, og sådan hér gjorde vi

  1. Vi var enige om processen. Pænt vigtigt i de der man kalder “opdragelse” 😉
  2. Af med bleen, på med bukser og underrøjser. Han skulle simpelthen mærke følelsen af at tisse i bukserne. Det er simpelthen bare ikke rart efter et halvt minuts tid.. Det kender alle vel?
  3. Eller hvad?.. Nej…
  4. Så kørte vi ren belønningsmetoden. Slik all the way! Sådan en bøtte fyldt med de små poser Haribo, som han fik en pose af for hver tissetår, ligeledes et KÆMPE stolt smil, let hujen og high five var stor motivation for ham. Stoltheden i hans øjne, når han tissede var fantastisk!
  5. Bare glem den sidste linie i 2’eren.. #NoComments..
  6. Juicebrikker! Masser af juicer, de blev kørt ned! Jo mere han drak, desto mere tis og jo flere gange om dagen kunne vi øve rutinen. Han var så stolt! På nippet til sukkerchok og colatænder efter nogle dage, men det er her vi bruger pyt-knappen i opdragelsen.
  7. Tisse af hver gang inden vi skulle ud efter de 3 dage, have ekstra tøj med og så lod vi ham sidde på et tykt håndklæde i indkøbsvognen/klapvognen/autostolen, hvis nu uheldet skulle være ude. Men det skete heldigvis ikke..
  8. Hey og så tog vi ikke en “nød”ble på på noget tidspunkt, det er altså enten eller…

Vi dedikerede en weekend til projektet. Begge forældre, beredte til op over ørene, børnetoiletsæder og skamler på alle toiletterne, cirka (ja, her er der jo toiletter der matcher antal soveværelser i huset.. ) og en enighed om at dét var dét vi gjorde den weekend, uden at tage ud nogen steder, for at mindske risiko for uheld/ergo flere succesoplevelser.

Nå’m det resulterede i, at Vegas havde ca. 2-3 uheld i den weekend, og derefter, simpelthen var ble-fri. Bum!

Han er simpelthen så hamrende sej altså! 1 -2 – 3!
80% af det, er helt sikkert også vores motivation og dedikation der har gjort udslaget, det er jeg ikke i tvivl om, og klapper gerne min mand og jeg på skuldrene for den indsats. For nu skulle det være, og sådan blev det..

SÅ! Nu er den sidste ble brugt i pakken, så fra i nat er det altså også slut med bleer om dér, det gider jeg simpelthen ikke at bruge penge på mere 😉 (Ingen 3’er i kikkerten, kan jeg da lige afsløre her med det samme) Så må vi se om Vegas er enig med os i den beslutning (om natbleen altså…)

 

IMG_3329 IMG_3330 IMG_3344

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *