Mama

Ved sgu ikke om jeg føler mig som den store eventyrer?

Jeg sad lige i bilen, på vej hen for at hente ungerne, og kom i tanke om at Benjamin,  skal huske at købe en helvedes masse af mit præventaions-hejs med til mig, fra Danmark når han rejser her i næste uge..  (NO MORE KIDS! Moster Iben, du skylder en middag på Mash!)

Ja okay, well.. Jeg har simpelthen ikke orket at sætte mig ind i hvordan jeg skulle kunne få fat i det hernede faktisk. Lur mig, det er sikkert i håndkøb eller et eller andet mega nemt?!

Anyways, jeg skal jo have forklaret lægesekretæren, at vi nu har rejst i et år og nok napper liiidt længere tid endnu, så jeg kan få en recept til at købe et større parti ind af gangen, og så jeg tænkte at hun ville svare noget i retning af “Ej det lyder da vel nok dejligt, så’n at bo i Spanien!?”
Hvorefter det gik op for mig, at VI er de der mennesker, som jeg altid har drømt om at være, eller har drømt om, at turde gøre som dem. Altså de der der lige bryder hverdagen og rejser ud på eventyr med rygsækken.

Godt nok vores eventyr, fysisk landet i at have en almindelig hverdag med skole, fritidsaktiviteter, arbejde, indkøb og vasketøj.. Og ikke med rygsæk sammen med eksotiske dyr på Borneo, heller ej smage lækkerier fra gadekøkkener i Thailand eller roadtrip igennem USA. (That’s Next for sure!!!)

Det her er bestemt langt mere en mental rejse, for hold nu op for nogle oplevelser vi får med i rygsækken.
Nye tætte venner og forretningspartnere. En masse nærhed, viden, respekt for hinanden og en anden kultur, en anden måde at gøre tingene på.  En større bevidsthed omkring hvem vi er, hvad vi vil, hvordan vi har det sammen, vores kommunikation, hvordan man opfatter verden omkring os, og lysten til at sætte en anden agenda. Anerkende at de eneste der kan gøre en forskel for hvordan vi lever og vil leve, er os selv!
Det hele er absolut ikke rosenrødt, og selvom jeg blev komplimenteret for at være ærlig, fordi jeg fortalte om en hård tid det har været, så er det skam helt ærligt alt det jeg skriver og viser hér og på Instagram. Der er ikke rigtigt pyntet på noget, for vi har det godt! Vi NYDER solen, vi nyder de smukke omgivelser, den afslappede livsstil og jeg VÆLGER at se positivt og konstruktivt på alle de lorte oplevelser, der er kastet vores vej.  Så de erfaringer vi har fået med os, som skrevet ovenover, de er kommet af positive såvel som negative oplevelser, men vi tager dem med i rygsækken, som erfaringer rigere, og det gør os hverken mere  eller mindre ærlige eller uærlige..  (?! Kan man sige det? Nå’m, du ved hvad jeg mener…)
– Anyways, tilbage til eventyreren/trekkeren, det er altså bare sjovt og pudsigt at 1 år inde i det, og så føler jeg det ikke som, at være “én af dem” !
Måske det noget med at finde nogle kanvas bukser og en stor rygsæk, smække ungerne i en vikle på maven og så traske ud i naturen en dag!

… Det her eventyr er måske en tand for civiliseret til at jeg egentlig føler mig som stor en eventyrer! Ikke desto mindre, er det vores historie. Vores eventyr!
Mama

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *